Cagnes-sur-Mer

Cagnes-sur-Mer

Cagnes-sur-Mer ligger på Den Franske Riviera, kun nogle få kilometer vest for storbyen Nice, og den internationale lufthavn.

Stranden i Cagnes-sur-Mer
Cagnes-sur-Mer har en dejlig strand, der løber langs hele byen. Nøjagtig som i Nice er stranden dækket af rullesten og vandet bliver forholdsvist hurtigt dybt.

Enkelte steder ligger der restauranter på stranden, og her er det muligt at leje solsenge og parasoller. Bag stranden ligger en flot promenade med palmer og forskellige former for kunst/udsmykning flere steder.

Der tilbydes forskellige former for vandsport, især udlejning af mindre sejlbåde, katamaraner og windsurfing.

Cagnes-sur-Mer restaurant

Restauranter og natteliv
Der er et rigt udbud af restauranter i Cagnes-sur-Mer. De fleste ligger på vejen langs stranden, men der er også restauranter længere inde i byen.

Nattelivet er relativt stille, dog med en enkelt undtagelse. Cagnes-sur-Mer har nemlig sit eget kasino, Casino Terrazur, som har åbent til langt ud på natten. De som søger et vildere natteliv kan blot tage en taxa til nærliggende Nice.

Seværdigheder og aktiviteter
Det er at konkurrere med nabobyen Nice, når det gælder seværdigheder og aktiviteter, men Cagnes-sur-Mer har selv noget at byde på.

Den franske maler Pierre-Auguste Renoir boede de sidste tolv år af sit liv i Cagnes-sur-Mer, hvor han døde i 1919. Hans store hus blev senere omdannet til museum, og det genåbnede i 2013 efter omfattende renovering. På Renoir-museet er der udstillet malerier, skulpturer m.m.

Cagnes-sur-Mer er også kendt for sin hestevæddeløbsbane Hippodrome Cote d’Azur. Her er det naturligvis muligt at spille på løbene og flere nyder en god middag i restauranten.

Cagnes-sur-Mer kort