Menton

Menton

Menton er den sidste franske by på Côte d’Azur inden den italienske grænse. Byen har ca. 30.000 indbyggere, og hører dermed til blandt de større byer på Den Franske Riviera.

Menton er kendt for sit behagelige subtropiske klima, der skyldes at byen er godt beskyttet af bjerge på tre sider. Denne lune placering gør Menton til en af de få byer i Frankrig, hvor citrontræer kan vokse og bære frugt i stor stil.

Der er mange gode hoteller i Menton. Et af de mest populære er Hotel Prince De Galles, der ligger centralt og har flot havudsigt.

Menton strand

Strandene i Menton
Der er flere dejlige strande i Menton. Nogle af dem er privatejede strande, hvor man kan leje liggestole og få servering, men de fleste strande er offentlige.

Størstedelen af strandene er belagt med småsten. Bag en del af strandene løber en promenade med restauranter og caféer, hvorfra der er en fantastisk udsigt over det azurblå vand.

Restauranter og natteliv
Der er mange restauranter i Menton, og byens størrelse gør, at de også er åbne uden for sæsonen.

Nattelivet er ganske livligt med mange barer og diskoteker. Menton har i øvrigt også et stort kasino, som ligger nede ved vandet.

Fete du Citron

Seværdigheder og aktiviteter
Den største begivenhed i Menton er Fète du Citron, citron festivallen, hvor de store figurer i optoget er bygget af over en million citrusfrugter, fortrinsvis citroner. Festen er et kæmpe trækplaster for besøgende fra nær og fjern.

Vieux Menton er den gamle bydel, hvis små snævre gader er fuld af butikker og hyggelige caféer. Karakteristisk for Menton er bygningerne i den gamle bydel meget farverige.

Jean Cocteau museum Menton

Jean Cocteau museum

Der ligger mange museer i byen. Det mest kendte er Musée des Beaux Arts, der ligger i et palads fra det 18. århundrede, som tidligere var et sommerresidens for fyrsterne af Monaco. Et andet populært museum er Musée Jean Cocteau, hvor den franske multikunstner udstiller egne værker. Det nyeste museum er Musée de préhistoire régionale, som er et forhistorisk museum, hvor man kan se, hvordan menneskene levede i Sydfrankrig for 400.000 år siden.

Med sit subtropiske klima er det naturligt, at Menton har mange flotte haver og parker. Her vokser eksotiske vegetationer, og ikke mindst haven Serre de la Madone er et besøg værd.

Menton kort